Steppie hjælper dig til et bedre helbred
Virksomhedsoplysninger



Steppie ApS

CVR DK29823111
Græsholmvej 7
DK9982 Ålbæk
Tlf +45 3514 3117
Mobil: +45 2635 7117

Send os en email



Vores vision er, at løse et omfattende sundhedsproblem.

Vores mission er, at udbrede kendskabet til det meget sundhedsskadelige ved stillesiddende adfærd og at alle med stillesiddende arbejde har en Steppie.

Steppie – det fantastiske kontorværktøj
Gør dig klar til at blive bevæget og til at blive forelsket i Steppie! Et hverdagsværktøj som du vil værdsætte i årevis.

Vi har været passionerede omkring udviklingen af dette moderne og effektive værktøj.
På grund af det elegante og diskrete design passer en Steppie til hvilket som helst kontormiljø – og til hvem som helst.
Kvaliteten er høj; derfor har vi ingen problem med at tilbyde dig 5 års garanti.

Firmaet, Steppie ApS, ligger lige ved en af Danmarks største skove, mens fabrikken er placeret i den sydvestlige del af landet tæt ved Nordsøkysten.
Fabrikken er stolt af nyeste og mest moderne teknologi kombineret med højt kvalificeret, faglært, dansk arbejde.

Med Steppie forenes form og funktion, som er designet til at hjælpe mennesker mod et sundere liv, som er hjertet i vores vision.

Teamet bag Steppie

Gitte Toft
Jeg er uddannet akupunktør, zoneterapeut og fysiurgisk massør. I en årrække efter uddannelserne havde jeg egen klinik.
Desuden har jeg været meget omkring begrebet balance: Som forhandler at MBT-sko som udpræget styrker balancen og som forhandler af en speciel kontorstol, som også fungerer ud fra balanceprincippet.

I gennem arbejdet med kontorstolen blev det meget tydeligt for mig, at der på alle kontorer er et generelt og meget omfattende sundhedsproblem: Pga. digitaliseringen har de fleste ikke behov for at bevæge sig i løbet af arbejdsdagen. Man kan i princippet sidde hele dagen bag skærmen kun afbrudt af middagspausen. Andre sidder måske noget mindre med forskellige afbrud i løbet af dagen – men alligevel sammenlagt mange, mange timer.
Til disse mange siddende timer på arbejde skal tillægges tiden til transport, som for de flestes vedkommende også foregår siddende, inaktivt, og morgenmad, aftensmad, tid ved pc, TV… Sidde, sidde, sidde – som kroppen overhovedet ikke er skabt til.

Da jeg begyndte at undersøge de helbredsmæssige ulemper ved at sidde så meget var det tydeligt for mig, at hér er et enormt sundhedsproblem. Et problem jeg ville gøre noget for at løse. Vi skal stå mere op.
Men at stå stille ved hæve/sænkebordet er hårdt for kroppen. Der skal bevægelse til.
Gennem mit tidligere arbejde med MBT-sko og den specielle kontorstol var det oplagt at bringe balance-princippet til den stående arbejdssituation.

Privat brænder jeg for kunst, jeg elsker at arbejde i mit atalier, hvor jeg maler og laver skulpturer. Om sommeren kan jeg lide at arbejde i haven – ikke for meget…  – heldigvis har jeg en haveinteresseret mand, så han laver det meste.

Henrik Andersen
Jeg er oprindeligt uddannet speditør og har de sidste ca. 20 år arbejdet med salg og markedsføring, herunder produktudvikling.
Privat har jeg i mange år interesseret mig for sundhed, i sær vedr. kost, økologi og motion.

Da Gitte forelagde mig idéen om Steppie syntes jeg med det samme, at den var fantastisk og vi lavede et partnerskab til udvikling af produktet.
Vi har derfor været sammen lige fra de første stregtegninger, 3D-print, opsøgning af sprøjteplast-producenter, nye tegninger, prototyper, nye tegninger (igen!), formværktøjer, første produktion, markedsføring, salg, osv. En spændende proces med masser af udfordringer

Nu er Steppie på markedet. Ikke kun i Danmark, men også Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Holland, England, Frankrig, Estland, USA, Australien, Korea, Singapore – og flere er på vej…

Privat er min hobby cykling, primært mountainbike men også landevejscykling. Desuden har jeg i sommerhalvåret stor passion for min have og nærmest alt muligt som kan holde mig udendørs.